NYTÅR - DKK - DRU

Yorkiejoy Sophia High Patellatestet fri 0/0 Tænder 6/6 Perfekt bid

Lidt om klubber

Dansk Kennel Klub (DKK) er Danmarks største Klub og
 Dansk Racehunde Union er den næststørste.

I de senere år har Dansk Kennel Klub kæmpet med et faldende medlemstal og en økonomi der forværres år for år iflg hvad man kan læse i DKK's medlemsblad "Hunden". I dette blad skriver bestyrelsesformanden hver mdr "Lederen" og man får næsten lyst til at sende DKK et par tudekiks eller 47 pivedyr - for det er den rene elendighed, man læser i næsten alle numre - Nr 1/2 er overskriften "Krisen kradser" og jeg undrer mig over, at det kan komme bag på en efterhånden garvet betyrelsesformand, at andelen af DKK-stambogsførte hunde i Danmark daler - det kan da ikke være anderledes, da DKK for efterhånden en del år siden indførte avlsbegrænsning på både tæver og hanhunde, og nu er det logisk nok ved at slå  igennem med de færre fødte kuld -  ja, jeg ville godt nok ha' undret mig hvis udviklingen i Dansk Kennel Klub var gået den anden vej - så ville der virkelig have været noget at undre sig over, for hvor var hvalpene så kommet fra...... de falder jo ikke ned fra himlen. 
Men når jeg så i selv samme leder læser at "skylden" skydes på hvalpekøberne::::::::::::  nei nei nei - ja, hvad skal man sige? nej vel - lad mig bare bringe et udsnit af lederen her:
"Den faldende efterspørgsel mærkes naturligvis både hos den enkelte opdrætter og hos DKK. Når faldet på efterspørgsel efter DKK hunde er endnu større end det generelle efterspørgselsfald, så hænger det sammen med, at køberne nu lægger overordentlig stor vægt på anskaffelsesprisen uden at skele til kvaliteten. Ligesom rigtig mange danskere er i stand til at lukke øjnene for, hvordan en kyllings opvækst mon har været, hvis man køber fire stk. for 100 kr., så er der også rigtig mange hvalpekøbere, som er aldeles uimodtagelige for argumenter om bagvedliggende avlsarbejde, ordentlig socialisering af hvalpene etc. De vil bare ikke betale 9000 kr., for en DKK-hvalp, hvis de kan finde en hund af samme race til 5-6000 kr. Jeg har selv (Jørgen Hindse) fornylig oplevet at rulle hele listen af argumenter ud for et ungt par i mit lalområde blot for at møde dem en mdr. senere med en papirløs, men raceren hvalp af deres ønskerace."
Citat slut

Kunne man ikke forestille sig, at mange i dag bare gerne vil have mest muligt for sine penge?? Ikke kun hvad pris angår, men også kvalitet mm
Når man nu kan få en rigtig velsocialiseret, sund og smuk hund med flotte papirer for 3000 kr under DKK's priser - så er det vel nok det, de fleste vil foretrække.
Og det unge par der valgte en hund uden papirer - hvilket er rigtig rigtig trist, for så er de jo med til at bevare hundehandel i Danmark - men det kan jo ha' noget med formidlingen/kommunikationen at gøre - mange mennesker har jo ikke den erfaring og viden vi proffesionelle hundemennesker har, og vi skal kunne videreformidle vores visioner på samme måde, som en succesfuld sælger - altså møde "kunderne" der hvor de er.
Så kære DKK'ere lad være med at skyde skylden for Jeres svære tid på hvalpekøberne - men tag selv ansvaret.
"Hunden" nr 3/2011 indledes ligeledes med pivs over det dalende antal DKK stambogsførte hvalpe og derfor har man bl.a. måtte reducere i antal at personaler

"Hunden" nr 4/2011 Lederen handler denne gang om uvaner hos ens hund - hunde eller hos sig selv og sine omgivelser og særligt hvis man har tillidshverv
"Hunden" nr 5/2011 Overskrift: STAMBOGSFØRINGSTALLET på rutschetur
Der skrives om at på den ene banehalvdel klager opdrætterne og på den anden banehalvdel vælger hvalpekøbere den billigste hvalp (igen igen) men nu vil man i bestyrelsen forsøge at finde en løsning på alt dette (spændende)
"Hunden" nr 6/2011  -  HUNDELOVEN - ÅR ET

Fint nok - reflektioner over hundeloven - loven op til revision 2013 - forskellige cases - og lad os så håbe at DKK vil være med til, at få erhvervsregisreret de mange opdrættere der på trods af at der opdrættes mere end 2 kuld årligt stadig får lov til at være hobbyopdrættere under DKK - går ud fra at DKK bakker op om hundelovens bestemmelser.

"Hunden" nr 7/8  EN HUNDEVEN  - om mindre dårlige, dårlige og særdeles dårlige hundeejere -

Kan man være "mindre dårlig"???

"Hunden" nr 9 - HVOR DER ER VILJE, ER DER VEJ
Om DKK's problemer og om hvordan man i fælleskab kan forsøge at løse dem -og der gøres lige opmærksom på at problemerne ikke er blevet mindre over sommeren, snarere tværtimod

Nå, det må være nok - det gir vist et meget godt billede af hvor DKK er lige pt. og hvis ledelsen måske så erkender, at det hverken er opdrætternes eller hvalpekøbernes skyld, at det går nedad bakke i DKK - så er der nok en større sandsynlighed for, at de kan få vendt kajakken.
Personligt tror jeg, at det er rigtig godt at se fremad, men man skal også kigge lidt tilbage engang imellem og der var faktisk engang hvor DKK bakkede rigtig godt op om deres opdrættere - hjalp dem af et godt hjerte, når der var brug for det - og havde en positiv tilgang til hundeopdrættere - havde DKK forsat den gode linie, havde meget nok set anderledes ud i dag -  hvis man ikke passer på sit fundament er det sjældent taget holder.
Ikke en eneste leder i 2011 sætter positiv fokus på DKK's opdrættere - ærgerligt for det er et megastort arbejde, at opdrætte vapsebasser - og det er faktisk dejligt at få et klap på skulderen engang imellem - er der ingen opdrættere........ er der ingen klub - det behøver man ikke have taget en højere handelsuddannelse for at regne ud

Dansk Racehunde Union - som vi her i Yorkiejoy opdrætter under - er som sagt Danmark næststørste klub og er i stadig fremgang på trods af krisetider.
Der er mange go'e tiltag igang bl.a indførelse af forskellige avlsrestriktioner til gavn for racernes sundhed og 2012 er jubilæumsår - 75 år - stort tillykke herfra
Overskriften i sidste nye nr af medlemsbladet "Racehunden" er  BESTYRELSEN SER FREM TIL ET GODT OG KONSTRUKTIVT SAMARBEJDE -og med sådan en positiv tilgang til det nye år, så blir det sikkert et supergodt år

RIGTIG HUNDEGODT NYTÅR TIL ALLE - uanset hvilken klub i opdrætter under eller er medlem af  - ingen løftede pegefingre eller negative udmeldinger herfra

2011 har været et rigtig godt år for Kennel Yorkiejoy - et flot antal af sunde og velsocialiserede hvalpe - flotte tilbagemeldinger fra vores hvalpekøbere og det bedste af det hele - rigtig mange er kommet tilbage for at købe en lillesøster eller bror til den yorkiepusling de købte hos os for et eller flere år siden - TAK for det - det gør os SÅ utrolig glade, for det bekræfter netop, at vi opdrætter sunde og dejlige hunde.
 Tak til DRU for flot, fejlfri og hurtig levering af stambøger - det er så dejligt at tingene er på plads, og hvalpekøberne kan få deres papirer til tiden
Også en stor tak til vores søde dyrlæge der altid tar turen herned (godt en times kørsel) når vovserne har brug for ham, og også en tak til hans søde kone der altid er go for en vovsesnak, eller gir en hjælpende hånd med, hvis der skulle være brug for det.
Tak til alle vores hvalpekøbere der er så søde til at sende en hilsen eller et billede - det er en stor hjælp for os i det videre avlsarbejde at vi hele tiden får tilbagemeldinger om hvordan puslingerne udvikler sig - vi kan jo ikke beholde dem alle selv - selvom det kan være svært at gi' slip nogen gange.
Undskyld til Jer der fik et nej, da I gerne ville have haft købt hvalp her os os - men der var en mening med det "nej", som vi også forsøgte at forklare Jer - heldigvis tog de fleste af Jer det rigtig pænt - tak for det.

Vi ser frem til 2012 - det blir et forhåbentligt rigt hvalpeår her på landstedet - nogle af vores hunde går på pension og andre vil opleve moderskabets glæder for første gang - spændende.
Vi opdrættede for et par år siden Yorkiejoy Sgt. Pepper Next In Line og han har udviklet sig super super - og er efterhånden blevet far til en del hvalpe - disse hvalpe har udviklet sig rigtig godt og der er da også et par stykker af dem, der tar de flotteste præmier på udstillingerne rundt omkring - stort tillykke med det. Lille Pepper bor hos en sød familie på Frederiksberg, og er ikke ked af det, når en af vore prinsesser er klar på en hot date - han kommer stormende ind ad døren, og ved udemærket hvorfor han lige skal være på en lille ferie hos os - haha, kvik lille fyr
Vi har lige haft glæde af ham - og vi forventer, at vi er i lykkelige omstændigheder, så vi kan klare efterspørgslen på yorkiehvalpe - der er allerede en der venter på en lillebror.

2011 blev året hvor vi lukkede ned for vores opdræt af chihuahua - desværre, men opdrættet af chihuahua er blevet alt for voldsomt i lille Danmark, og der er simpelthen ikke seriøse aftagere nok til så mange hvalpe - og vi har det bedst med, at være sikre på, at der er gode hjem til vores hvalpe - så derfor opdrætter vi ikke flere af de små og dejlige chi'bæbser.

Vi vil i 2012 bestræbe os på, at holde hvalpeprisen lige så pænt nede som i 2011 og det betyder, at vi sælger vores hvalpe ca 3000 kr billigere, end hvad man skal betale for en hvalp opdrættet under DKK - og vi vil også i 2012 gi' vores hvalpekøbere 25% rabat på hvalpeudstyr i vores shop www.lillevus.com

For 3. år i træk har vi forøget vores omsætning i www.lillevus.com  på trods af finanskrise - vi går ud fra at det skyldes god service, god kvalitet og priser der er meget konkurrencedygtige og sidst men ikke mindst, så kan vi jo se at vi efterhånden har fået en hel del stamkunder - dejligt at så mange vender tilbage også i vores lille shop - tak for det - det er med til at holde hjulene igang.
Januarudsalget er skudt igang i shoppen - så kig forbi - kunne jo være du/I kunne gøre et endnu bedre køb end sidst i "tjekkede" ind.